Næringsstoffer og Næringsdeklarationer
Kemiske analyser anvendes i høj grad til at dokumentere fødevarers ernæringsmæssige sammensætning og sikre korrekt mærkning.
SGS udfører et stort antal analyser i forbindelse med udarbejdelse af næringsdeklarationer.
Næringsdeklarationer er lovmæssigt reguleret af EU-forordning (EF) nr. 1924/2006, hvor det fremgår, at Rådets direktiv 90/496/EØF indeholder de generelle bestemmelser om næringsdeklaration af levnedsmidler. Ifølge direktivet er næringsdeklaration obligatorisk, når en ernæringsanprisning er anført i mærkningen, præsentationen eller i reklamer, med undtagelse af generiske reklamekampagner.
Når en ernæringsanprisning vedrører sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, skal deklarationen indeholde de relevante oplysninger i henhold til direktivet. Denne oplysningspligt gælder tilsvarende ved sundhedsanprisninger for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.